Min tabte barndom og Udenfor rækkevidde
To beretninger
– en bog om traumatiserede flygtninge
Bogens målgruppe er alle, som interesserer sig for traumatiserede flygtninge, f.eks. personer under uddannelsetil socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske, sundhedspersonale og lignende.
Bogen er bygget op om en palæstinensisk og en afghansk flygtnings meget forskellige beretninger, fortalt af den enkelte flygtning selv. Beretningerne efterfølges af en beskrivelse af behandlingsindsatsen i et helhedsorienteret perspektiv. Bogens teoretiske stof er skrevet set med en socialrådgivers øjne.
De to flygtninges beretninger er meget velegnede til brug ved cases i undervisningen, hvor de studerende får mulighed for at tage udgangspunkt i beretninger fra virkelighedens verden og ikke kun i enkeltstående øjeblikscases, der oftest er skrevet ud fra en tænkt situation.
Man har i denne bog mulighed for at kende hele flygtningens baggrund – også fra tiden før traumepåvirkningerne startede, og fra tiden før flugten til et andet land fandt sted.